Nyheder

Er din bolig sikret mod brand?

22 okt 2021 Er din bolig sikret mod brand?

Hvis du går op i boligens sikkerhed har du sandsynligvis installeret såvel stærke låse som et moderne alarmsystem som kan varsko dig og dit vagtsselskab omkring ubudne gæster. Men har du også husket at beskytte dit og din families hjem mod en af de største trusler, nemlig brand i boligen?

Flere årsager til brand

Brand i boligen kan opstå af flere forskellige årsager. I mange tilfælde opstår ildebrand som følge af uforsigtighed. Det kan for eksempel være at man glemmer at slukke for strygejernet eller krøllejernet, og varmen fra et af disse apparater antænder papir eller stof i nærheden. Flammen på et stearinlys kan i et ubevogtet øjeblik få fat i gardinet. Eller man glemmer at slukke for blusset i køkkenet og kommer til at smide et viskestykke oven på.

 

Men brand kan også opstå på grund af fejl på diverse installationer eller apparater i boligen. En brand i de elektriske systemer kan lynhurtigt brede sig, ikke bare i selve boligen, men også til de resterende boliger i et etage byggeri. En gasledning med læk kan medføre fare for eksplosion. Og en ovn med en ødelagt termostat kan hurtigt udgøre en brandfare, lige som elektriske varmeapparater aldrig må stå for tæt på møblerne.

 

Ildebrand er livsfarligt på mange måder

Hvis der skulle opstå en brand i din bolig er dit og din families liv potentielt i fare. Selv om branden måske ikke er så voldsom vil der i forbindelse med forbrænding udvikles farlig kulilte som fører til forgiftning ved indånding. Ligger du og de øvrige familiemedlemmer og sover i det øjeblik branden bryder ud kan I faktisk risikere at sove ind i døden. Og derfor er det vigtigt at have en effektiv og godkendt røgalarm.

 

Døden ved kulilte forgiftning er dog nådig i forhold til det at brænde inde. Hvis din bolig overtænder er det slet ikke sikkert at du kan nå at reagere inden ilden har bredt sig til hele huset og spærret alle udgange. Derfor bør du altid have brandslukningsudstyr inden for rækkevidde – det kan redde liv.

Forebyg de livstruende situationer med den rette brandalarm til hjemmet

Foruden udstyr til brandbekæmpelse er det en rigtig god idé at forsyne hjemmet med røgalarmer på  strategiske placeringer. Alarmer med indbygget røg eller brand sensor vil kunne advare dig og din familie inden det er for sent. Så kan I komme i sikkerhed og få tilkaldt brandvæsnet eller få mulighed for at bekæmpe branden på egen hånd.

 

Flere fordele ved en god brandalarm

Med en godkendt brandalarm i hjemmet står du desuden stærkt i forhold til forsikringsselskabet. De materielle skader forbundet med såvel selve branden som med brandbekæmpelse kan være ganske omfattende. Hvis du kan dokumentere at hjemmet er forsynet med et alarmsystem med indbygget røg eller brand sensor kan du hos mange forsikringsselskaber opnå en lavere præmie. Skulle skaden være sket vil du kunne dokumentere at denne i videst muligt omfang blev begrænset. Og så vil dit forsikringsselskab muligvis ikke være så påholdende med udbetaling af erstatning.

 

Investér i et moderne alarmsystem med indbygget brandsensor

Hvis du gerne vil sikre din bolig bedst muligt mod indbrud og brand kan du med fordel vælge et alarmsystem som beskytter mod begge dele. Hos Ansnei fører vi et godt og moderne alarmsystem med bevægelsessensorer, brandsensorer, IR-hegn og alt andet moderne og smart. Det betyder at alarmen vil kunne registrere såvel brand og røg som uvelkomne gæster i boligen.

 

Med en alarm fra Ansnei er det samtidig ikke kun dig og din familie som bliver varskoet i tilfælde af brand. Også alarmcentralen hos Ansnei får besked. Det betyder at brandvæsnet vil blive kontaktet automatisk hvis der udbryder brand i din bolig hvilket er en kæmpe fordel hvis branden opstår mens du ikke er hjemme, eller ligger og sover.

 

Du kan se det store udvalg af alarmer til hjemmet i den online shop på Ansnei.dk. Hvis du er i tvivl om hvilken alarm du skal vælge til din bolig, så giv os et ring på telefon 82 13 40 22. Ansnei hjælper gerne med alt fra valg af alarmsystem til montering og installering af din nye alarm.

Ansnei – Passer på dig, dit og dine

www.ansnei.dk

Tilbage