I Vesten har vi i årevis haft lækker kinesisk mad. Nu kommer den nye kinesiske eksportvare – indenfor sikkerhed. Kan du forestille dig det?

8. juli, 2016, om aftenen blev gaderne i den Syd-sudanesiske hovedstad, blev den skrøbelige våbenhvile mellem de krigende politiske fraktioner brudt. På kontoret hos DeWe Security, et kinesisk privat sikkerhedsfirma, begyndte telefonerne at ringe. (Kilde, Financial Times)

Kinesiske oliearbejdere ansat af China National Petroleum Corp var paniske. Det var DeWe’s hovedklient (udtales DeWei) i Sydsudan, ringede til det nødnummer de havde, for at melde om skadernes omfang, og at de ville have nærmere instruktioner. (Kilde, Financial Times)

For King Wei, chef for DeWe’s Juba-kontor, og tidligere, nu pensionerede, tjenestegørende i den kinesiske hær (People’s Liberation Army), var det starten på en 50-timers søvnløs maraton, for at få en evakueringsplan på plads. “Kugler og skaller fløj ind over os hele dagen og natten,” sagde King til FT.

Entreprenørerne indså hurtigt, at deres bliktagsbelagte bygning ikke kunne stoppe kugler. Dette var blot én af ​​de mange lektioner, de ville lære indenfor de næste tre døgn. Alt i alt var der 330 kinesiske civilister. De var placeret 10 forskellige steder rundom hele byen. En hurtig instruktion om at “søge ned”, indtil man kunne få lufthavnen genåbnet. Nogle gemte sig i metalbeholdere for at holde kugleregnen ude. Det var kun på kampens fjerde dag, da regeringen havde sprængt oprørerne ud af Juba, at de fangede arbejdere blev evakueret til Nairobi, hovedstaden i Kenya. (Kilde, Financial Times)

Detaljer om operationen, der er afsløret her, peger på den alt større rolle, som Kinas spændende private sikkerhedsindustri spiller. Industrien vokser som helhed, kineserne vokser og bliver bedre og kommer ind på markeder hvor vestlige entreprenører som Blackwater, nu kendt som Academi og DynCorp i Irak og Afghanistan, har udført efter angrebene den 9. november 2001 (mere om “Blackwater” i Kina længere nede i teksten). Logikken er den samme: Civile firmaer er praktiske, og man kan benægte ethvert kendskab til deres virken.

Analysegruppen hos Ansnei påpeger, at civile sikkerhedsfirmaer og militæret udfører meget forskellige opgaver, set fra et vestligt perspektiv. For russerne udfører de de civile sikkerhedsfirmaer (Operatører) ofte statsopgaver, og meget beskidte operationer. Vestlige operatører har primært udført beskyttelsesopgaver. Beskyttelse, som personlig beskyttelse, perimeterbeskyttelse og ville være klar til at svare tilbage med ild, hvis der skulle forekomme et angreb. Russernes tilgang har været markant anderledes. De har udført Statsopgaver, så som angreb, grænseforflytninger, besættelser, gidseltagninger, overtagelse af fabrikker og andre ting.  (de mest kendte russiske operatører er Wagner-gruppen).

Hvordan kineserne ender med at opføre sig, vil tiden vise. “Sammenblandingen mellem Den Kinesiske Hær og private sikkerhedsfirmaer, der oftest er bemandet med “tidligere tjenestegørende fra hæren”, er en fintmasket linje”, siger Andrew Davenport, Chief Operating Officer for RWR Advisory Group. De private firmaer er solidt underlagt Kinas nationale sikkerhedsbureaukrati. De repræsenterer derfor “en parallel sikkerhedsstrategi”, som hr. Davenport udlægger det. Erik Prince har oprettet et firma, der nu i Kine skal være med til at øge kvaliteten af ​​de kinesiske operatører. Han håber at de vil blive brugt mere som de vestlige, og ikke at udføre egentlige angreb.

Udenrigspolitisk skift
Kina har været tilbageholdende med at blive involveret i politik i udlandet, en del af en årti gammel doktrin om “ikke-indblanding”. Denne forsigtighed bliver stress-testet med Kinas hurtige økonomiske vækst og dristighed hos nogle af de statsejede virksomheder, der rutinemæssigt arbejder i miljøer, som vestlige modparter undgår. Kinesiske virksomheder servicerer kraftværker i Irak, et telekommunikationsnet i Syrien; de udvinder kobber i Afghanistan og pumper olie i Sydsudan. SIA Energy, en Beijing-baseret konsulentvirksomhed, anslår, at der årligt er 7 mio. tons olie produceret af kinesiske statslige selskaber, som ikke kommer ud på det globale marked på grund af vold i f.eks. Irak og Sydsudan.

Arbejdet med at beskytte Kinas stadig voksende kommercielle interesser og de mere end 1 mio. Kinesere, der bor i udlandet, har ført til skift i landets traditionelt forsigtige udenrigspolitik. Kinas flåde har med tre skive afværget pirater i Adenbugten siden 2012 sammen med USA, Danmark, Rusland, Norge og mange andre nationer. Kina har også reddet civile fanget i Yemen i 2015. Dets kamptropper udnyttes under FN’s fredsbevarende mandater i lande, hvor Kina har investeringer, såsom Sydsudan og Den Demokratiske Republik Congo. I 2016 etablerede Beijing sin første udenlandske militærbase, i Djibouti – ja, du læste det rigtigt !!

Væksten i brugen af ​​kinesiske sikkerhedsleverandører er en del af denne tendens, da Beijing søger måder at beskytte sine aktiver i udlandet uden at ty til en imperialistisk udenrigspolitik, der kunne se dårlig ud både hjemme og i udlandet.

“Behovet for sikkerhedsbeskyttelse i udlandet er ganske vigtigt, og hæren er tydeligvis ikke egnet til dette arbejde på grund af de potentielle problemer det kan medføre for udenlandske relationer,” siger Yue Gang, en pensioneret PLA-officer.

Omkring 3.200 kinesiske medarbejdere fra private sikkerhedsgrupper var i udlandet sidste år, siger Liu Xinping, vicedirektør for Kinas oversøiske sikkerheds- og forsvarsforskningscenter. Det sammenligner han så med 2.600 kinesiske tropper indsat under FN-mandater – Kinas eneste udenlandske militære indsatser i konfliktområder.

Men med nogle få undtagelser var sikkerhedsoperatørerne som oftest ubevæbnede. DeWe’s kinesiske personale bar ikke våben under kampene i Juba, men førte hold af bevæbnede lokale. Det er noget, de kinesiske virksomheder gerne vil ændre på. Erik Prince, grundlæggeren af Blackwater, har etableret et sikkerhedsuddannelsesakademi i Kina. For ham er det et nyt udyrket forretningsområde.

Beijing er yderst forsigtig over for branchen, dels på grund af de misbrug der let kan forekomme, og de negative følger det med jævne mellemrum har haft for amerikanske erhverv i Afghanistan og Irak. I 2010 fyrede en tilsynsførende på en kinesisk ejet kulmine i Zambia en skare arbejdstagere, der krævede højere løn. 11 arbejdere kom til skade. Det udløste en anti-Kina-krise. To år senere blev en rådgiver dræbt på stedet under en tvist om lønninger.

En virksomhedsleder fra et sikkerhedsfirma, der bad om at forblive anonym, siger, at alle kontrakter, som de underskriver med kinesiske statsselskaber, forbyder medarbejdere at transportere våben. “Regeringen vil ikke have et Blackwater,” siger han.

Forebyggelse af “diplomatiske hændelser”
Lærdomene fra Amerikas krige i løbet af de sidste 15 år, hvor der er flere amerikanske operatører fra civile sikkerhedsfirmaer er døde i Irak, Afghanistan og Pakistan, end der er uniformerede amerikanske militærpersoner omkommet. Det står som en advarsel for styret i Kina.

Ifølge en undersøgelse fra Watson Institut for Internationale og Offentlige Anliggender har 7.071 amerikanske entreprenører mistet deres liv i Irak, Afghanistan og Pakistan siden oktober 2001, lidt mere end de 6.860 tab i det amerikanske militær. “Private sikkerhedsfirmaer tillader politikere at flytte nogle af deres militære aktiviteter ud af det offentlige tilsyn og politiske ansvar”, siger John Clark Levin, en privat maritim sikkerhedsekspert, der er baseret i USA.

Ligesom deres vestlige modparter får nogle kinesiske entreprenører arbejdspladser, der ville være politisk følsomme, hvis de håndteres af regeringsstyrkerne. “En fordel ved at bruge privat sikkerhed er, at det kan beskytte regeringerne mod risikoen for diplomatiske hændelser”, siger Ben Stewart, general manager for Maritime Asset Security and Training, et britisk selskab, der ligesom Ansnei, også råder over bevæbnede vagter til piratbekæmpelse på skibe. De “Sea Marshals”, der arbejder for Hua Xin Zhong An, et Beijing-baseret selskab, er i stand til at bruge våben fuldt ud, som selvforsvarsmål mod pirater, i henhold til deres kontrakter, mens den kinesiske flåde kun må affyre advarselsskud, medmindre deres eget krigsskib er under direkte angreb.

På land er den kinesiske regering endnu mere forsigtig. Tao Dexi, en vagt hos Dingtai Anyuan International Security & Defense, som har operationer i Irak, siger ingen af ​​de ansatte i de sikkerhedsvirksomheder, som han er bekendt med, har lov til at bære en pistol.

“Kinesiske sikkerhedsfirmaer har altid udført sikkerhedsopgaver via lokale hold,” siger han. “Men under ekstreme nødsituationer kan kinesiske sikkerhedsansatte låne pistoler fra det lokale sikkerhedspersonale.”

Mens der oprindeligt blev set med mistillid på branchen i Kina, er den kinesiske politiske ledelse nu blevet mere positiv. Efter volden i Sydsudan foreslog præsident Xi Jinping “forbedret sikkerhedsrisikovurdering, overvågning og rådgivning om håndtering af krisesituationer” for virksomheder i farlige områder. Han opfordrede til foranstaltninger til støtte for investeringer i risikable lande.

To måneder efter hans kommentarer var forskellen mellem stationære tropper og civile operatører endnu mindre efter, at DeWe offentliggjorde deres hensigter om at etablere to “sikkerhedsområder” i Sydsudan og i den Centralafrikanske Republik. Disse ser ud til at være de første private sikkerhedsfaciliteter af denne type, der skal anvendes af kinesiske virksomheder. Det er en erklæring om en mere permanent tilstedeværelse på sikkerhedsområdet.

Li Xiaopeng, DeWe’s administrerende direktør, fortalte i oktober på en messe i Beijing, om international sikkerhed, at “vores næste skridt er at masseproducere [sikkerhedslejre] i lande med kinesiske investeringer samt dem med ustabilitetsfaktorer”.

Statsstøtte
Baseret i nærheden af ​​Beijing Lufthavn har DeWe ombygget lager med en mock-up af en by i Mellemøsten. Modelfasaderne bruges til at udøve unddragelsestaktik og gidselsituationer.

Hao Gang, en tidligere politibetjent, som er DeWe’s General Manager for Beijing, siger, at koncernens største indtægtsgenerator skal give det, han kalder “integrerede løsninger” for kinesiske virksomheder i udlandet, herunder uddannelse, sikkerhed på stedet og risikovurdering.

Gruppen blev grundlagt i 2011 af en række tidligere militær- og politibetjente, der først havde arbejdet sammen i OL i 2008. Siden 2013 har 86.000 kinesiske civile medarbejdere været trænet hos dem, siger hr. Hao. “Det afhænger af, hvor de skal hen. Hvis de skal til Paris, lærer vi dem, hvordan de ikke får deres pass stjålet. Hvis de skal til Kabul, lærer vi dem, hvordan man undgår kidnappere” siger hr. Hao.

Private sikkerhedsfirmaer blev først lovliggjort i Kina i 2010, da man tillod virksomheder have bevæbnede tjenester til indenlandske virksomheder som banker og fabrikker. Nu har DeWe 352 kinesiske medarbejdere i udlandet, samt 3.000 lokalt ansatte, der arbejder for virksomheder som China Road and Bridge Corporation, der bygger Nairobi-Mombasa-jernbanen, samt forsvarer CNPC i Sudan.

Kinesiske sikkerhedsfirmaer er stadig ved at finde deres ståsted, siger Frauke Renz, en forsker, der specialiserer sig i den private sikkerhedsbranche. “De store internationale entreprenører er mere erfarne i disse miljøer,” siger hun. “Hvis du tager Irak eller Nigeria, har de fleste internationale firmaer i mange år arbejdet i disse lande.”

Men mange kinesiske entreprenører drager fordel af regeringens pres for kun at bruge indenlandske sikkerhedsfirmaer. CNPC brugte for eksempel Control Risks, et britisk selskab, til at beskytte felter i Irak, men i 2010 begyndte at ansætte Guanan, et kinesisk selskab med tætte forbindelser til ZhenHua Oil, Kinas femte største olieselskab.

DeWes profil steg dramatisk sidste sommer, da kinesiske Poly-GCL Petroleum Group Holdings hyrede det til at styre sikkerheden ved et LNG-projekt på 4 mia. USD i Etiopien – det største projekt, som den kinesiske private sikkerhedssektor er blevet bedt om at beskytte.

Nogle andre virksomheder synes at have venner på høje steder. HXZA har for eksempel et nærmonopol på sikkerhed for Cosco Holding og China Shipping Container Lines, Kinas to største statsejede fragtgrupper. “De har tydeligt meget solide forhold til staten og overvejer, hvor loyalt deres kundebase er. Og de er ikke så billige, “siger en udenlandsk privat entreprenør. HXZA afviste at blive interviewet.

En håndfuld andre virksomheder som Shandong Huawei, Veterans Security Services og Dingtai Anyuan har lignende profiler og rekrutterer fra samme gruppe af veteraner, yder vagtydelser i udlandet. Deres fordel – de er billigere end deres udenlandske kolleger – et team på 12 kinesiske vagter koster omkring $1.000 om dagen, det samme som en dansk, britisk eller amerikansk vagt. Vi mener, at der stadig er en væsentlig forskel i mentalitet, færdigheder og uafhængig eksekveringsevne. Derfor råder vi bestemt om at konsultere os, i forhold til opgaven før, før I hyrer andre operatører end dem Ansnei allerede har godkendt.

Retsgrundlaget for, at kinesiske virksomheder kan deployere vagter i udlandet, er stadig vage, indrømmer DeWe’s hr. Hao: “Vi overholder alle lokale love i de lande, hvor vi arbejder.”

Industrien er et biprodukt af Kinas utrolige internationale ekspansion, som har taget virksomheder til stadig mere farlige territorier.

“Private entreprenører er for tiden den mindst dårlige løsning indenfor sikkerhed,” siger Edward Allen of ViennEast, en tidligere sikkerhedsanalytiker i Irak, “det er grunden til at de er der.”

Kontakt os for eventuelle sikkerhedsbehov.
Vi kan altid nås på Support@Ansnei.com