AMSG – Ansnei Maritim Sikrings Gruppe
ISPS Sikring og Sikring af Skib/Yacht:
Ansnei råder over en række bevogtningsmateriel og personale tilknyttet AMSG. AMSG kan blandt andet stille et døgnberedskab til adgangskontrol på/til fra skibe, så ubudne gæster ikke kommer ombord.
Dette gøres i en blanding af vores specialuddannede vægtere særligt udvalgt til AMSG, samt med teknologi og støtte fra Ansnei Sikring – tilknyttet AMSG.
Ansnei Sikring stiller med relevant overvågningsudstyr, herunder termiske kameraer, droner og døgnbemandet vagtcentral til AMSG.
Ansnei Vægtergruppe stiller særligt udvalgte maritime vægtere, der har har særlige færdigheder og derved er blevet udvalgt til AMSG. Krav til kompetencer for at komme i AMSG for vægtere, er at de taler flere sprog udover dansk, er bekendte med procedurer for ID-kort scanning og genkendelse, er kampsvømmer uddannet, har udvidede førstehjælpskompetencer, erfaring med sejlads og kan gebærde sig til søs.
Ansnei Maritim Sikrings Gruppe (AMSG) indsættes bl.a. til bevogtning af civile skibe, screening for adgangskontrol samt ved udenlandske fartøjer og HNWI der er på besøg i civile havne.
Ved behov stilles også fartøjer til rådighed således at beskyttelsen også kan udføres fra vandsiden.
.
.
Antipirateri:
.
Antipirateri er en samlet betegnelse for de forskellige tiltag, der tages for at bekæmpe pirateri. Disse tiltag kan omfatte militære operationer, patruljering af farvande, overvågning af skibstrafik og bekæmpelse af pirateri på internettet. Antipirateri er en vigtig opgave for mange lande og organisationer, da pirateri kan have alvorlige konsekvenser for både mennesker og økonomien for et rederi.
Der er er mange eksempler på besætninger der er blevet fanget af pirater, men der er ingen eksempler på skibe der er blevet boardet af pirater, med kvalificerede bevæbnede vagter ombord.
Derfor er flere folk fra AMSG også uddannet til at være bevæbnede vagter ombord på fartøjer.
En bevæbnet vagt på et skib fra AMSG er en sikkerhedsforanstaltning, der tages for at beskytte skibet og dets besætning mod pirateri og væbnede overfald – som oftest omkring Afrikas kyster.
Opgaverne varierer, afhængigt af skibets rute og risikoprofil. Generelt vil AMSG patruljere skibet og overvåge farvandene omkring skibet, for at opdage eventuelle trusler. Hvis der opstår en trussel, kan vagterne fra AMSG bruge deres våben til at forsvare skibet og besætningen ombord.
AMSG kommer ombord som rådgivere og den konkrete bevæbnede vagt. Afhængigt af besætningens erfaring og niveau, kan AMSG-teamet assistere med forskellige tiltag for at bekæmpe pirateri på havet. Disse tiltag kan omfatte brug af pigtråd, vandsprøjt og indrettelse af et citadel – såfremt det ikke er gjort i forvejen.
AMSG vil altid forestå en briefing for personlig beskyttelse til besætningsmedlemmerne – i tilfælde af et angreb. Denne briefing vil altid variere fra land til land man sejler forbi. Indsatsen fra AMSG vil altid være nøje koordineret med kaptajnen ombord, rederiet, samt den døgnbemandede SOC i Danmark. Besætningens sikkerhed vil altid komme først.
I Danmark kan danske rederier søge om tilladelse til brug af civile bevæbnede vagter ombord på lastskibe, der fører dansk flag, når skibet befinder sig i områder, hvor der er risiko for pirateri og væbnede overfald på skibe. Ansnei assisterer rederiet med den proces.
.
.
Fagligheden kan mærkes:
.
Opgaverne, udstyret og det store ansvar hos AMSG byder på udfordringer og kræver øvelse.
Aktiviteterne i Ansnei Maritime Sikrings Gruppe medfører ofte anerkendelse fra samarbejdspartnere, der oplever en god og professionel indsats. Det er en ros, som vægterne i AMSG kun gør sig fortjent til, fordi de lever op til en standard der er en ægte søulk værdig … og naturligvis fordi de går op i deres uddannelser og opgaver.
.
.
Rummelighed giver bredde:
.
De fleste kommer til AMSG med en maritim eller militær baggrund. Kun få har erhvervet sig rette kompetencer over tid i det civile.
Både menneskeligt og kompetencemæssigt har AMSG mange ressourcer at trække på. For eksempel kan man støde på folk i vores AMSG med alsidige baggrunde som en pædagog, en køreskolelærer, en varmepumpeinstallatør, en ingeniører, en fuldmægtig i et ministerium, en lufthavnsoperatør, en pensionist, en ufaglært, en politiassistent, en salgskonsulent, en officer i søværnet og flere frimurere.