Nyheder

Når Man Arbejder Med Mennesker

06 feb 2018 Når Man Arbejder Med Mennesker

Når man arbejder med mennesker – står man altid tilbage med en masse følelser. Mange positive følelser, men desværre ikke kun positive. Vi oplever ofte at nogen har svært ved at ”formidle” deres budskab, vanskeligheder med at bruge de ”nye” sociale medier på en høflig måde. Dette kan efterlade folk frustrerede. Vores medarbejdere kan også stå tilbage med blandede følelser. Hos Ansnei lever vi af, at beskytte andre. Iblandt vil vi gerne beskytte os mod andres “brainstorms” og udbrud.

“Vis mig, hvem du er …” – lyder det i en email. En person – der har søgt ind som livvagt, men forlanger først et CV, personlig adresse mv. på medarbejderen hos Ansnei. Nå, Hr. Vagt – hvis du er vant til at få oplysninger om dine arbejdsgivere først – så er det også fint med os. Der er sikkert nogen arbejdsgivere der passer ind i dit verdensbillede.

Vi får rigtig mange ansøgninger fra potentielle vagter, der er notorisk bange for at afsløre deres egen identitet. Det er en god egenskab at have – som vagt. Men, når du er jobansøger – og nægter at fremvise ID-kort, hvordan forventer du så, at vi – Ansnei – som er et professionelt firma – hvordan skal vi kunne anbefale dig som vagt til en kunde? Hvordan skal vi kunne anbefale en vagt, der søger ind under kaldenavnet “Terminator”, og kaster sin frustration og vrede over os, fordi vi ikke tager ham ind til et interview.
Der vil altid være dem derude, der ved bedre end dig, dem der er klogere, smartere, hurtigere osv. Spørgsmålet til disse folk er dog: Hvorfor går du ikke selv ud og opretter et firma. Lav en hjemmeside. Lav dine egne regler, ansæt folk. Så kan du sætte dine vilkår, og kan rekruttere enhver “Terminator”, “007” osv. De vil alle være ”under din kommando” og følge dine regler.
Lad os være venlige mod hinanden, og hold en sober og høflig tone i enhver debat! Ellers ender vi med at ansætte livvagter … for at beskytte os mod livvagter 

Tilbage